yGraphics

Jeg er en teamplayer med
360° erfaring indenfor design

Jeg strikker med rød tråd… Og det er altså uanset om du har 100% styr på den røde tråd, har knækket den og trænger til at få den udskiftet, eller har brug for hjælp med at få den trådet helt fra bunden.
Jeg kan både arbejde med rene linjer og krøllet design. Som freelancer sætter jeg hele mit liv og sjæl ind i dit brand, så vi sammen kan løfte jer til et højere visuelt niveau.

 

 

Hvem er bag skærmen?

Mit navn er Emilie, og så længe jeg kan huske, har mine strikkepinde været en computer. Jeg er ene og alene, hele drivkraften bag ygraphics. Men tag endelig ikke fejl, jeg har hestekræfter som en Porsche Carrera GT. Siden jeg gik solo som freelancer for et par år siden, har jeg arbejdet med en bred vifte af kunder, og dobbelt så mange forskellige typer af opgaver. Mine kompetencer spænder derfor bredt.

Jeg er 100% autodidakt foruden folke- og handelsskolen, og hvis du spørger mig om fordelen ved dette, så er det at min erfaring kommer direkte fra arbejdsmarkedet og ikke fra en lærebog. Det gør også, at jeg ikke er bange for at tage mere utraditionelle metoder i brug eller at give mig i kast med opgaver, som jeg måske ikke har prøvet at løse før. Jeg er med andre ord, ikke bange for at træde udenfor normalen, for at løse din opgave. Min tilgang til mit arbejde er struktureret, men uden at sætte grænser for fantasien.