yGraphics

Derfor skal du opdatere din WordPress side

Du kender det nok. Når du er logget ind på dit kontrolpanel på WordPress, straks spotter de karakteristiske runde cirkler ud fra flere punkter. Det er WordPress der minder dig om, at du har plugins, temaer, mv. som trænger til en opdatering.

Men hvorfor er det vigtigt at sørge for at holde antallet af opdateringer nede? Grunden til at det er vigtigt at sørge for at din wordpress side er up to date med opdateringer, er primært på grund af sikkerheden på din hjemmeside eller webshop. Sørger du ikke for at holde dine opdateringer vedligeholdt, så er der større risiko for at blive udsat for angreb af hackere. Der kan nemlig opstå kritiske sikkerhedshuller i de gamle versioner af dine installerede plugins.

Der er også andre fordele ved at sørge for at holde din WordPress hjemmeside opdateret end sikkerheden. Blandt andet kan det påvirke din indlæsnings/loadtid samt nye features..

Er min hjemmeside blevet hacket?

Der er flere ting du kan være opmærksom på, som kan bekræfte dig hvis du har en mistanke om at din side er blevet hacket. En af de mest tydelige indikationer på at din side er blevet hacket, er hvis du navigere rundt på siden bliver mødt af mærkelige popups, eller at der er blevet tilføjet mange undersider eller nye brugere, som du ikke selv har lavet. Det kan også være hvis du søger efter din side på Google og den står markeret som “Sitet er muligvis hacket”. Helt tydeligt vil det også være, hvis du er blevet lukket helt ude af din side.

Når din hjemmeside er blevet hacket, så skal du hurtigst muligt sørge for at få “lukket” dem ud af din side igen. Hvilket også er derfor, at det altid er en god ide at have en clean backup liggende af din hjemmeside og sørge for at opdatere jævnligt. Ønsker du ikke selv at stå for den jævnlige vedligeholdelse samt backup, så kan du lave en fast månedlig aftale med mig. Så sørger jeg for at din side bliver opdateret og gennemtjekket jævnligt. Kontakt mig her.

Det kan kræve en del manuelt arbejde at få fjernet uvelkomne gæster fra din hjemmeside. Særligt hvis du ikke har en backup liggende af din hjemmeside. I mange tilfælde kan det altså godt betale sig, at få din udvikler til at løse problemet for dig.

Når din hjemmeside er blevet renset, så er det en god ide at få en god rutine for opdatering af dit system. Enten ved selv at stå for det, eller få et webbureau til at hjælpe.

Hvad kan jeg gøre for at undgå hacking?

Regelmæssig opdatering af din wordpress side er ikke det eneste du kan gøre, for at ruste dig mod potentiel hacking af din hjemmeside. Der findes flere forskellige tiltag du kan gøre dig, for at sikre din side bedre.

Her er et par gode råd:

  1. Sørg for at holde dine plugins opdateret
  2. Begræns og ryd op i antallet af plugins
  3. Brug et sikkerhedsplugin (såsom f.eks.: WordFence eller Sucuri)
  4. Udskift standardbrugernavnet “admin” og brug en stærkere adgangskode
  5. Skift URL’en til at logge ind på kontrolpanelet

Mit vigtigste råd: Husk at lave backups!

Der er mange gode grunde til at lave regelmæssig backup af din hjemmeside. Så sørg for at komme ind i en god rutine med at lave backups og sørg for at gemme dem både lokalt og online. F.eks. ved at bruge DropBox eller Google Drive. Dine backups er uundværlige når du står i en situation hvor der er sket et sikkerhedsbrud på din hjemmeside, hvis der er blevet opdateret et tema som ikke er kompatibelt med din opdatering, mv.

Husk derfor også på, at lave en backup inden du opdatere din en nyere version af wordpress eller et tema, samt inden du opdatere dine plugins.

Et let plugin at bruge er “All-in-One WP Migration“. Her kan du let foretage backup og importere tidligere backups til din side.